Volvo Buses

Denmark

E-mobilitet

Skab din Zero City sammen med Volvo Busser

Byer overalt i verden arbejder på at løse urbaniseringens store udfordringer: luftkvalitet, støj og trafikpropper. Hos Volvo tror vi, at vi kan gøre en forskel takket være vores bæredygtige transportløsninger. Vi ønsker at hjælpe byer i deres overgang til Zero Cities, med nul emissioner, nul støj, nul trafikpropper og nul ulykker. Hvordan? Med en komplet e-mobilitetsløsning, effektive elbusser og vores erfaringer med implementering samt fremtidssikrede teknologier.

Volvo Bussers manifestfilm om Zero City

Nul emission

Den måde, vi transporterer mennesker i vores byer, har stor indflydelse på vores livskvalitet og på miljøet. Mere end 90 % verdens befolkning lever i områder, der overskrider WHO's retningslinjer for sund luft. Hos Volvo Busser er vi overbeviste om, at vores tilbud om e-mobilitet med rene og lydsvage elbusser er en del af løsningen. Med nul emission fra udstødningsrør kan de køre i følsomme områder og miljøzoner, samtidig med at de hjælper med at reducere CO2-udslippet og luftforureningen.

Nul støj

Udfordringen med støjforurening er på dagsordenen i praktisk taget hver eneste by. Virkningerne på folkesundheden af for meget støj er veldokumenteret, og der er også en stigende opmærksomhed på de store omkostninger forårsaget af støj. Med vores lydsvage elbusser reduceres støjemissionerne til et minimum. Dette betyder, at de kan køre overalt hele døgnet rundt alle ugens dage: i stillezoner, i boligkvarterer om natten uden at vække beboerne, og at de sågar kan køre ind i indendørs terminaler, når de er ude af drift.

 

Nul ulykker

Hos Volvo kommer sikkerheden altid først. Det er en del af vores DNA, og vi har en klar sikkerhedsvision: nul ulykker med Volvo-produkter. Vores komplette e-mobilitetsløsning omfatter opkoblede zonestyringstjenester og elbusser med avancerede sikkerhedsteknologier, der hjælper byerne på vej mod nul ulykker i bytrafikken. Sikkerhedszoner, registrering af fodgængere og cyklister, elektronisk stabilitetsprogram samt tilbuddet om sikkerhedsseler på alle sæder er blot nogle få eksempler.

Nul trafikpropper

Trafikpropper er en af de store udfordringer i byerne rundt om i verden. Det fører ikke blot til en dårlig luftkvalitet, støj og miljøbelastning. Det fører også til, at mennesker bruger timer i trafikken hver eneste dag. Vi skal rejse sammen for at gøre brugen af vores gader så effektiv som mulig. Volvo tilbyder elbusser med høj kapacitet til attraktiv offentlig transport – designet til mennesker af mennesker. Dette hjælper byerne til at reducere antallet af biler og stile mod nul trafikpropper.

 

Skab din Zero City sammen med Volvo Busser

Komplet e-mobilitetsløsning

Volvo tilbyder en komplet e-mobilitetsløsning på det europæiske marked, udviklet og konfigureret i tæt samarbejde med hver by. Den omfatter alt lige fra effektive elbusser og relevante tjenester til en åben interface-infrastruktur og implementering. Alt sammen inkluderet og specificeret i en skræddersyet løsning fra Volvo. Og der er ingen grund til at vente. Implementeringen kan ske etapevis, rute for rute.

Simuleringer og implementering

Ruternes længde, frekvens, kapacitet og lokale bestemmelser betyder forskellige e-mobilitetsløsninger i hver by. Volvo har mange års erfaring med simulering og implementering af elektriske busnetværk i en række byer. Med hensyn til infrastrukturen samarbejder vi med byens foretrukne leverandør og energimyndighed.

 

Volvo Turnkey

Med en skræddersyet løsning fra Volvo får du garanteret drift med en specificeret pris pr. km. Vi definerer i fællesskab vilkår, betingelser og krav til kapacitet for specifikke ruter. Herefter leverer vi en all-inclusive løsning bestående af køretøjer, infrastruktur, batteristyring, service- og projektstyring, hvor Volvo tager sig af vedligeholdelse og reparation af køretøjerne til en fast månedlig pris. Du får til gengæld pålidelige køretøjer klar til at køre hele dagen.

Fremtidssikret

Hvordan fremtidssikrer du udviklingen af den offentlige transport i en by? Volvo har i mange år været pionerer inden for udviklingen af e-mobilitetsløsninger, og vi har en betydelig ekspertviden overalt i Volvo Group. Vi har et tæt samarbejde med byer, der er førende, hvad angår implementeringen af bæredygtige, fremtidssikrede elbussystemer. Åbne standarder er et vigtigt eksempel på, hvordan man sikrer sig fremtidssikrede teknologier. En anden nøgleingrediens er Volvos avancerede og opkoblede produkter og tjenester, der lever op til nye bestemmelser, ligesom automatiseringen af dem udvikles trin for trin.

Føj flere nuller til din drift

Vil du vide mere?

Send os en forespørgsel

Vil du fortsætte samtalen? Udfyld venligst vores kontaktformular og lad os vende tilbage til dig.

Privatlivspolitik *

Ved at indsende denne formular med markering i afkrydsningsfeltet for privatlivspolitik giver du Volvo Group tilladelse til at gemme dine personoplysninger og bruge dem til formål relateret til din anmodning.

Privatlivsmeddelelser og andre oplysninger

Tal med en sælger

Find vores Volvo-salgsrepræsentant, der vil gøre alt for at sikre, at du kan opfylde dine daglige forpligtelser så effektivt og rentabelt som muligt.

Lokale salgsrepræsentanter

Find en forhandler

Volvo har et af branchens mest omfattende servicenetværk med mere end 1.500 forhandlere og servicecentre over hele verden.

Vores forhandlere