Volvo Connect er et flådestyringssystem og din adgang til et univers af Volvo Bus-tjenester. Her kan du finde opkoblingstjenester, dokumentation og værkstedsredskaber – alt sammen samlet på ét sted. Systemet understøtter nøje overvågning af køretøjets ydeevne, vedligeholdelsesplanlægning og produktivitetsfremmende indsatser. Velkommen til Volvo Connect.
Når data omdannes til information, er det her, at en kraftfuld analyse bliver mulig. Hvis du betragter kørselspræstationerne og forbinder disse med energiforbruget, kan du finde måder at reducere omkostningerne på. Analyse af tekniske hændelser kan afsløre skjulte risici for driftstop, der ikke er planlagt. Adgang til data i realtid og til omfattende historik hjælper desuden med at identificere mønstre, få øje på uregelmæssigheder og foretage en passende, afhjælpende handling. Bliv opkoblet for at udnytte din flådes fulde potentiale og ydeevne.
Med blot få klik kan du tilpasse din Volvo Connect, så den indeholder præcis det, du har brug for. Dine kolleger kan ligeledes tilpasse indholdet. Det personlige dashboard gør dit daglige arbejde lettere. Alle funktioner og tjenester er tilgængelige med et enkelt login – også selvom du administrerer mere end én flåde.
Funktioner
I forbindelse med busdrifter, vil du sandsynligvis finde flere digitale værktøjer og applikationer, hvor nøjagtige og opdaterede køretøjsdata kan være en fordel. Volvo Connect har en API samt en udviklerportal, der forenkler integrationen med andre systemer, baseret på kundens individuelle behov. Volvo støtter aktivt integration og tredjepartsudvikling af nye funktioner og tjenester.
Volvo Connect er en cloudbaseret tjeneste. Når du er logget ind, har du adgang til alle dine funktioner og tjenester – uanset hvor du befinder dig og hvilken enhed du bruger.